Privatlivspolitik.
Senest opdateret 10. oktober 2026
Denne politik gælder hjemmesiden selvbetjeningen.dk. Butikkernes egne sider har deres egen privatlivstekst, som findes på butikkens side under "Privatlivspolitik".
Dataansvarlig
Flow Retail ApS, CVR 45929957, Ordrupvej 48B, st. tv., 2920 Charlottenlund. Kontakt: kontakt@selvbetjeningen.dk.
Kontaktformularen
Når du skriver til os via formularen, behandler vi de oplysninger, du selv udfylder: navn, butik, e-mail, telefon, ønsket pakke og din besked.
- Formål: at svare dig og eventuelt give et tilbud.
- Grundlag: vores legitime interesse i at besvare henvendelser og indgå aftaler (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f) og, hvis det ender med en aftale, art. 6, stk. 1, litra b.
- Opbevaring: Oplysningerne gemmes ikke på hjemmesiden. De sendes som mail til vores indbakke via Brevo (Frankrig) og opbevares i vores mailsystem (Microsoft 365). Vi sletter henvendelser, der ikke fører til en aftale, senest 12 måneder efter sidste kontakt.
Cookies og statistik
Hjemmesiden bruger ingen cookies og ingen statistik- eller markedsføringsværktøjer.
Tekniske logs
Serveren (Hetzner, Tyskland) fører ikke log over besøg eller IP-adresser. Den gemmer kun driftslogs om fejl og hændelser, som overskrives automatisk, når de fylder mere end 50 MB. IP-adresser bruges kortvarigt i hukommelsen til at begrænse misbrug af formularen (art. 6, stk. 1, litra f).
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, dataportabilitet og til at gøre indsigelse. Skriv til kontakt@selvbetjeningen.dk. Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).